Click here to print text
FAA PROJECT ROOM
NYHED


Læs mere om Faa Project Room her


Se alle nyheder




14-01-2010 - "H2+O=(H2O)".





H2+O = (H20)



Udstilling i FAA Project Room af Khaled Barakeh





Fernisering torsdag den 14. kl. 16.00 – 21.00. Alle er velkomne







Udstillingen H2+O = (H20) er en refleksion over de oplevelser Khaled Barakeh har haft under sit ophold i Danmark, H2+O = (H20) omhandler forholdet mellem det danske samfund og forskellige etniske grupper i Danmark.



Titlen H2+O = (H20) refererer, i overført betydning, til, hvordan sammensætningen af forskellige elementer, med forskellige funktioner, giver et nyt og anderledes output. I titlens tilfælde noget så almindeligt og selvfølgeligt som vand. Gennem flere forskellige medier, såsom foto, film og installation, viser kunstneren denne sammensætning, dette særlige møde og output. ”Mødet” som fænomen bliver endvidere eksplicit ved beskuerens interageren med værkerne.



Eksempelvis har kunstneren portrætteret familier, med anden etnisk baggrund end dansk, foran en typisk dansk bolig – fotos, der kunne være i ethvert ”dansk” familie-fotoalbum, og så alligevel ikke helt. Der er i udstillingen fokus på det almindelige og på den let-genkendelige danske hverdag, hvor enkeltdelene skaber helheden i et anderledes, men alligevel helt almindeligt, møde.



Khaled Barakeh er født i 1976 i Damaskus i Syrien. Han er afgangsstuderende på Det Fynske Kunstakademi. Khaled Barakeh er tidligere uddannet fra Damaskus University of Fine Arts i 2005. Han har blandt andet deltaget i en gruppeudstillinger på Overgaden og i Rum 46 i 2009, og han har haft soloudstillinger på Det franske kulturcenter i Amman, 2006 og på Det franske kulturcenter i Damaskus, 2005. Derudover har han deltaget i gruppeudstillinger i flere forskellige lande gennem de seneste syv år.









Find udstillingen her:

FAA Project Room,

Brandts Torv 1, 4. sal (indgang gennem Brandts).

Åbent 15. januar til 17. januar 2010, fra 10.00 til 17.00

Gratis adgang.


















Se alle nyheder



<- Tilbage


Det Fynske Kunstakademi styrker sin internationale og kunstteoretiske profil



NEWS ARCHIVE





SHOW CALENDAR
FAA Project Room



NEWS ARCHIVE


Klik her for at komme til de danske sider