Klik her hvis du vil udskrive teksten
NYHED

Se alle nyheder





18-05-2010 - Det Fynske Kunstakademi styrker sin internationale og kunstteoretiske profil

Det Fynske Kunstakademi styrker sin internationale og kunstteoretiske profil
- Mary Coble tiltræder som ny afdelingsleder i billedbaseret praksis og Camilla Jalving tiltræder som kunstteoretiker

Det Fynske Kunstakademi styrker gennem to nyansættelser sin internationale og teoretiske profil markant som led i sine bestræbelser på at blive Danmarks første engelsk-sprogede internationale studieprogram for samtidskunst. Det Fynske Kunstakademi tilstræber i de kommende år at tiltrække og uddanne lige dele danske og udenlandske studerende på sin fem-årige uddannelse, der har kunstens interaktion med det omgivende samfund og det internationale udsyn i centrum.

Mary Coble (født 1978) tiltræder som afdelingsleder i billedbaseret praksis

Mary Coble (US) er fotograf, video- og performancekunstner og et af de mest fremtrædende navne på den unge amerikanske performance-scene. I sine værker arbejder Coble med at undersøge, hvordan vi opfatter og iscenesætter forestillinger om køn, race, seksualitet og identitet og sin unge alder til trods, har kunstneren allerede udstillet i nogle af verdens mest prominente udstillingssammenhænge såsom på Brooklyn Museum, PERFORMA, Elisabeth A. Sackler Archive, m.fl.
På skandinaviske breddegrader har Mary Coble udstillet på Kunsthallen Nikolaj i København og på Bildmuseet i Umeå, hvor hun viste sit berømte værk "Blood Script" - en foto-dokumentation af en performance, hvor kunstneren med en tatovør-maskine uden blæk fik tatoveret 75 skældsord for bl.a. homoseksuelle, sorte og kvinder på sin egen krop, indtil huden tilsidst var dækket af ordenes blødende konturer. Mary Coble kommer desuden til Det Fynske Kunstakademi fra en stilling som underviser ved The George Washington University i Washington DC.

Camilla Jalving (født 1972) tiltræder som kunstteoretiker

Camilla Jalving, MA fra Goldsmiths College i London og mag. art og ph.d i kunsthistorie fra Københavns Universitet, er af sin generations vigtigste danske forskere i og formidlere af samtidskunsten. Camilla Jalving har speciale i performativitets-teori og har en lang publikations-liste bag sig, der spænder vidt fra videnskabelige artikler til bredtfavnende publikationer som oversigts-værket over dansk samtidskunst "Nybrud" (i samarbejde med Rune Gade.)
Camilla Jalving har omfattende undervisningserfaring fra bl.a Københavns Universitet, Det Kgl. Danske Kunstakademi og Dramatikeruddannelsen og er flittig foredrags-opholder og radio-debattør. Jalving sidder desuden i bestyrelsen for Foreningen af Danske Kunstkritikere, AICA, og arbejder i øjeblikket på en post.doc om utopier i samtidskunsten ved ARKEN Museum for Moderne Kunst.























Se alle nyheder



<- Tilbage


Det Fynske Kunstakademi styrker sin internationale og kunstteoretiske profil



SE NYHEDSARKIV





VIS KALENDER
FAA Project Room



SE NYHEDSARKIV


Click here for english version